Forebyg skader på din hest

Hesteosteopat og -massør opfordrer alle hesteejere til at lave øvelser med deres heste for at undgå skader.

Tine Andersen med galophesten Flyinception.

Tekst og foto: GITTE WIND, @WindGitte på Twitter

Gitte Andersen Søby er hesteosteopat og –massør. Når hun behandler heste, instruerer hun ofte ejerne i at lave forebyggende øvelser på deres dyr.

»Je

buy viagra no prescription

g opfordrer tophesteejerne til jævnligt at behandle de heste, der skal yde i konkurrencer. Dels med strækøvelser eller bestemte rideøvelser og dels med massage, der kan løsne hestens muskler.«

LÆS OGSÅ: Osteopaten bruger hænderne til at behandle heste

Flyinception

Tine Andersen har reddet heste, siden hun var 14 år. Hun er datter af Gitte Andersen Søby og har i mange år trænet dressur på de heste, der har været i stald hos moderen. Sammen købte de i september 2010 galophesten Flyinception, der nu er tre år gammel.

»Jeg løber ikke selv galopløb med Flyinception. Det har vi en jockey til. Min interesse er at træne og pleje hesten, hvor jeg blandt andet gør brug af de teknikker, jeg har lært af min mor.«

Tine Andersen træner Flyinception dagligt. Hesten har på det seneste haft problemer med at løfte forbenet, når den skal have renset hove. Derfor er han nu i behandling hos Gitte Andersen Søby.

Hestens symptomer indkredses

»Inden Flyinception kom i behandling, skulle jeg stå og slide for at holde hans højre forben. Han var helt stram i musklerne, som om det var hårdt for ham at løfte benet. Normalt skal jeg bare lige røre ved benet, så løfter han det,« siger Tine Andersen.

Årsagen til problemet kommer, ifølge Gitte Andersen Søby, fra hestens ryg. Flyinception har i længere tid haft ondt i ryggen, så han har ikke kunnet løfte forbenet ordenligt. Når Tine Andersen har skridtet ham, har hun derfor kunne høre, at han klasker med benet, og at det knækker i ryggen.

»Tine skal nu bare blive ved med trække benet op og holde det et par minutter tre gange om ugen, indtil det er gået i orden. Samtidig er der nogle øvelser, som hun skal gøre hver dag, inden hun rider ud på ham for at forebygge et tilbagefald. Tine skal trække ud i forbenet for at gøre ham mere smidig og lave gulerodstricket.«

SE: Her viser Tine Andersen gulerodstricket på hesten Flyinception

Ifølge Tine Andersen skal Flyinception ikke have guleroden med det samme.

»Han skal have lov til at stå og strække lidt i ledene. Nogle dage kan jeg mærke, at det knækker hele vejen op langs halsen. Det er en rigtig god øvelse. Der er mange heste, der er stive og for eksempel ikke kan dreje hovedet om mod kroppen. Det er vigtigt, at hestene er smidige, hvis de skal kunne konkurrere på topplan.«

Link: Se hvordan Flyinception vinder sit første galopløb


 

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar

Leave your opinion here. Please be nice. Your Email address will be kept private.